Fritekstsøgning
Karriereveje ©
Hvis du vil gemme rapporter til en anden gang skal du være logget ind som bruger
Log ind
Uddannelsesvalg
Udlandssemester?
Udlandsophold?
Praktik Guide (EUD)
Skal du søge praktikplads nu? Prøv Jobs hos vores sponsorer
Der er tre praktik-modeller til erhvervsuddannelserne (EUD):
Praktikvejen
Skolevejen
Ny mesterlærevejen
Uddannelsens længde samt skoleperioder og praktikperioder er de samme for skole- og praktikvejen. Det er blot rækkefølgen af perioderne, der er forskellig. Vælger du ny mesterlære tager uddannelsen lidt længere tid.
Alle modeller kræver, at du forinden eller senere (Skolevejen) får tegnet en uddannelsesaftale med en virksomhed. På praktikpladsen.dk kan du finde virksomheder, der tilbyder praktikplads inden for de de forskellige EUD-uddannelser og desuden sende ansøgninger direkte fra portalen.
Praktikvejen
Hvis du er sikker på, hvilken uddannelse du vil tage, og skaffer dig en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed, kan du begynde med praktik. Når den første praktikperiode er overstået, begynder du på uddannelsens grundforløb på skolen. Det kan undertiden være vanskeligt at få praktikplads. I visse perioder og i visse fag og i skiftende dele af landet kan det være svært og kræve en stor indsats.
Hovedforløbet skifter mellem praktik på dit lærested og skoleophold. Læs mere om praktik.
Skolevejen
Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelse du vil tage, kan du vælge skolevejen. Når du begynder din uddannelse ad skolevejen, tilmelder du dig den af de 12 indgange eller grundforløb, som dit uddannelsesønske ligger inden for, og begynder på grundforløbet i skolen.
Uddannelserne i hver af indgangene ligner hinanden fagligt, branchemæssigt og uddannelsesmæssigt. Se oversigt alle ungodmsuddannelser, herunder indgange til erhvervsuddannelserne.
Ny mesterlære
Hvis du gerne vil hurtigt i gang med praktisk arbejde i en virksomhed, kan ny mesterlære være en mulighed for dig.
Du begynder det første år af din erhvervsuddannelse ude i virksomheden. Perioden, der kan være kortere eller længere, træder i stedet for den første skoleperiode (grundforløbet).
På enkelte erhvervsuddannelser vil du dog ikke kunne komme i mesterlære.
Opbygning
På den ny mesterlære er det normalt hele det første år af din uddannelse, der foregår som praktisk arbejde hos mester. Der kan dog godt være korte skoleperioder indlagt, men du skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole.
Din oplæring hos din mester eller i virksomheden, erstatter grundforløbet. Er grundforløbet på 2 år, som i visse af de merkantile fag, bliver mesterlæreperioden af tilsvarende længde.
Efter den grundlæggende praktiske oplæring - altså i slutningen af året - bliver det afgjort, om du er klar til at gå i gang med hovedforløbet.
Uddannelsesaftale
For at komme igang med ny mesterlære skal du have en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed. Derefter laver erhvervsskolen sammen med din mester og dig en uddannelsesplan for hele året. Planen beskriver, hvad du skal lære både praktisk og teoretisk.
Der vil ofte indgå perioder på skole, men det vil være korte forløb. Hovedvægten ligger helt klart på praktisk arbejde i virksomheden.
Kontaktlærer
Du vil få en kontaktlærer fra erhvervsskolen. Kontaktlæreren kan støtte både dig og virksomheden undervejs i den praktiske oplæringstid.
Videre til hovedforløbet
Når det første års praktiske oplæring er ved at være slut, bliver du kompetencevurderet. Det vil sige, at skolen og virksomheden vurderer, om du er klar til at starte på uddannelsens hovedforløb. Du skal normalt løse en praktisk opgave, som indgår i vurderingen.
Hvis din viden er ok, får du et bevis fra skolen på, at du er godkendt til at gå videre med hovedforløbet. Bliver du ikke godkendt, ændrer man din uddannelsesplan, og planlægger hvordan du alligevel kan komme videre med din uddannelse.
Mulighed for forpraktik
I en række brancher er der mulighed for at komme i et trainee-forløb, der i nogle brancher kaldes forpraktik. Det er en mulighed for dig, der vil prøve at arbejde i en virksomhed, inden du indgår en egentlig uddannelsesaftale. Læs mere om trainee-forløb.
Få mere at vide
Tal med en vejleder fra dit lokale UU - Ungdommens Uddannelsesvejledning - eller med uddannelses- og erhvervsvejlederen på din lokale erhvervsskole og hør nærmere om det, der interesserer dig. Tag gerne først et kig på nedenstående links.
Step Into a World of Opportunities
Learning seriously affects your brain
Vil du lave den nye mobil, alle snakker om?
Hele verden som din arbejdsplads
Vi har et bedre job til dig...
International karriere!
Har du skruet hænderne rigtigt på?
Brug dit talent
OK udfordrer dig - til at udfordre dig selv

