Søgeresultat uddannelse:

Teknisk isolatør

En teknisk isolatør isolerer for kulde, varme, lyd og vibrationer. På skolen lærer du om forskellige materialer og måder at isolere på.

En stor del af arbejdet går ud på at rådgive om isolering. Du lærer at vurdere og planlægge isolations-opgaver. Du skal fx opmåle og beregne materialeforbrug.

Som teknisk isolatør lærer du at isolere mange steder, fx udstyr på skibe og køleanlæg. Tekniske isolatører arbejder i isoleringsfirmaer, på skibsværfter eller har deres egen virksomhed.

Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvorfor man isolerer. Du lærer desuden at vurdere, hvordan man isolerer bedst og mest hensigtsmæssigt. Det kræver kendskab til isoleringsmetoder, materialeforbrug, holdbarhed, kvalitet og priser.

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag om isolering mod varme, kulde, lyd og vibrationer og brand. Du får viden om skibsisolering, teknisk isolering og materialeforståelse. Men du skal også have fag som, matematik, dansk og informationsteknologi.

Som teknisk isolatør udfører du mange forskellige opgaver. Det kan være alt fra energibesparende isolering af huse, ventilationsanlæg og køleanlæg til lydisolerende støjværn.

Navn: Teknisk isolatør
Type: Erhvervsuddannelse (EUD)
Varighed: Teknisk isolatør fra 2 år og 9 mdr. til 3 år og 3 mdr.
Adgangskrav: Afsluttet folkeskole eller tilsvarende
Økonomi: SU og elevløn

Kilde:ug.dk

Få mere at vide:

Websted Gem side
Karrierevej

Hvis du vil gemme rapporter skal du være logget ind.

Login    Bliv bruger

Opret en ny karrierevej:


 

Teknisk isolatør:

Job:
Isolatør
 
Virksomhed:
 
Skole:
EUC Nordvestsjælland (h)
 
YouFuture.net • c|o brandpoint • Tuborg Boulevard 12 • DK 2900 Hellerup • Telefon +45 3963 8178 • info@youfuture.dk