Fritekstsøgning
Karriereveje ©
Hvis du vil gemme rapporter til en anden gang skal du være logget ind som bruger
Log ind
Søgeresultat uddannelse:
stx - Studentereksamen
Studentereksamen er en almendannende og studieforberedende uddannelse. Den giver adgang til at søge optagelse på en videregående uddannelse. Du får fag inden for det humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområde.
Se hvilke videregående uddannelser, du får adgang til med en "standard-stx" her
Obligatoriske fag
Den største del af fagene er obligatoriske fag - dvs. fag som du skal have. De obligatoriske fag og niveauer er:
Dansk A, engelsk på mindst B-niveau, 2. fremmedsprog B eller A, historie A og oldtidskundskab C. Desuden fysik, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, religion og samfundsfag på mindst C-niveau. Endelig mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau.
Som hovedregel skal du desuden afslutte mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi på B-niveau.
Det obligatoriske kunstneriske fag vælges blandt fagene billedkunst, dramatik, mediefag eller musik.
2. fremmedsprog vælger du blandt følgende muligheder: Fransk fortsættersprog B og A, tysk fortsættersprog B og A, fransk begyndersprog A, italiensk A, russisk A, spansk A eller tysk begyndersprog A.
Øvrige fag
Ud over obligatoriske fag skal du vælge studieretningsfag og valgfag.
Se liste over alle valgfag her
Skolerne har mulighed for at udbyde forskellige studieretninger. I dit valg af studieretning afgør du, hvilke fag, der skal tegne din studentereksamen, fx under hensyntagen til dit senere uddannelsesvalg.
Hver skole skal udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf mindst én skal indeholde overvejende humanistisk-sproglige fag, mindst én overvejende samfundsfaglige fag og mindst én overvejende naturvidenskabelige fag.
Du kan se studieretningerne på skolernes hjemmesider - Se alle skoler, der udbyder stx til højre på denne side.
Navn: Studentereksamen (stx)
Type: Gymnasial uddannelse
Længde: 3 år
Adgangskrav: 9. klasse, herunder særlige krav til visse fag, og udfyldt uddannelsesplan
Ansøgning: Ansøgningsskema fås på Optagelse.dk, på skolen du går på eller på et gymnasium. Ansøgningsfrist: 1. marts
Økonomi: Mulighed for SU, hvis du er fyldt 18 år
Kilde:ug.dk

