Fritekstsøgning
Karriereveje ©
Hvis du vil gemme rapporter til en anden gang skal du være logget ind som bruger
Log ind
Søgeresultat uddannelse:
Handelsøkonom
Handelsøkonomer beskæftiger sig med indkøb, salg og markedsføring i handelsvirksomheder.
Du lærer at varetage en række funktioner inden for en virksomheds handelsområde og får viden om salg, strategi og markedsføring, erhvervsøkonomi samt indkøb og logistik. Under uddannelsen får du tæt kontakt til en eller flere virksomheder i forbindelse med et længere praktikophold.
Som uddannet handelsøkonom har du mulighed for at arbejde som fx sælger, indkøber, salgskonsulent, indkøbskonsulent, Key Account Manager eller måske iværksætter.
Uddannelsen giver dig grundlæggende viden om virksomhedens organisering og styring, kombineret med en specialisering inden for fx indkøb, salg, detailhandel eller iværksætteri.
Det er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der består af en obligatorisk del, en valgdel, som inkluderer valg af specialefag, en længere praktikperiode samt et afsluttende eksamensprojekt.
Det første år består af undervisning på skole, mens det andet år er tilrettelagt som praktisk uddannelse i en eller flere praktikvirksomheder.
Den obligatoriske del er tilrettelagt med følgende uddannelseselementer:
erhvervsøkonomi
organisation og ledelse
handelsjura
salg, strategi og markedsføring
handelskommunikation
indkøb og logistik
international handel
Navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for handel (handelsøkonom AK)
Type: Erhvervsakademiuddannelse
Varighed: 2 år
Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse samt specifikke adgangskrav
Økonomi: SU
Kilde:ug.dk

