Fritekstsøgning
Karriereveje ©
Hvis du vil gemme rapporter til en anden gang skal du være logget ind som bruger
Log ind
Søgeresultat uddannelse:
IT-teknolog
På IT-teknologuddannelsen bliver du uddannet til at fremstille og styre kvaliteten i teknologien til elektroniske og datatekniske systemer. I løbet af uddannelsen specialiserer du dig i enten elektronik eller netværksteknik. Du får undervisning i den nyeste computer- og elektronikteknologi. Du lærer om, hvordan man praktisk udvikler og benytter den, og også hvordan man i en virksomhed leder et projekt og sælger og køber it-teknologi.
Som IT-teknolog kan du fx arbejde med installation af it-netværk eller rådgive omkring kommunikations- og informationsteknologisk udstyr.
På erhvervsakademiuddannelsen til IT-teknolog, tidligere kaldet it- og elektronikteknolog, vil du komme til at beskæftige dig med ny teknologi inden for computere og elektronik. Uddannelsen, der varer to år, består af en obligatorisk del, som udgør ½ år og en valgdel, som udgør resten af uddannelsen.
Undervejs i uddannelsen skal du specialisere dig i enten elektronik eller netværksteknik. Det gør du efter det første semester.
Den obligatoriske del er opdelt i fire emneområder:
Elektroniske systemer
Kommunikationstekniske systemer
Softwareudvikling
Virksomheden
På studieretningen elektronik lærer du at udvikle, producere og teste elektroniske systemer inden for både hardware og software.
På studieretningen netværksteknik lærer du om kommunikationstekniske systemer, netværkssystemer, netværkshardware, databasesystemer og datasikkerhed. Du lærer også om rådgivning og konsulentfunktioner.
På den valgte studieretning fordyber du dig i et afgrænset emne, som fører frem til eksamensprojektet. Det afsluttende eksamensprojekt kan du gennemføre i samarbejde med en virksomhed.
Der er i undervisningsforløbet indlagt en praktikperiode.
Navn: IT-teknolog AK
Type: Erhvervsakademiuddannelse
Varighed: 2 år
Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + specifikke adgangskrav
Økonomi: SU
Kilde:ug.dk

