Det første job - hvordan vælger man rigtigt?

Kilde: MetroXpress, Published 2008-02-25 12:49

Det er noget, som næsten alle før eller siden kommer til at erfare. Nogle ser frem til det med længsel, og andre gruer for tanken. Uanset hvad, er det første job altid noget særligt.

Af Marianne Rasmussen

Det at prioritere
Som akademiker er der ofte et ekstra pres ved den første jobsøgning. Man har netop skabt sig en identitet som studerende og har endelig lært, hvad effektiv studieteknik og eksamensforberedelse egentlig handler om. Og så er det pludselig tid til en ny transition. Tusindvis af muligheder står for døren, og man vil nødig udelukke noget. Kirstine Rask Lauridsen er uddannet cand.scient.pol. og er ansat i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Da hun søgte jobbet, prioriterede hun faglig udfordring og desuden at arbejde indenfor statsadministrationen. Hun anser sig selv som en af de heldige, da hun dels har fundet sit job hurtigt og desuden ikke skulle gå på kompromis med forskellige ønsker i - og udenfor arbejdslivet.

"Jeg var så heldig, at min kæreste fulgte med mig til København. Med hensyn til løn så kunne jeg godt have fået en højere løn andre steder, men det var ikke et reelt argument for mig," fortæller Kirstine Rask Lauridsen.

Løn betyder noget
Rikke Skovgaard Andersen er uddannet i international journalistik og informationsvidenskab. For hende er det rigtige job ikke dukket op endnu.

"Min væsentligste overvejelse er selve arbejdsfeltet, hvor jeg er ret fokuseret. Samtidig betyder løn også noget for mig - i hvert fald i det lange løb. Jeg ved, at lønniveauet bliver lagt med det første job, og det har skabt et dilemma for mig, blandt andet fordi jeg har søgt en del jobs i Bruxelles, hvor lønningerne er lavere end i Danmark. I det lange løb overvejer jeg, hvordan jeg vil have det med at arbejde til belgisk løn, når jeg kan se, at mine venner i Danmark vil få mere. Men er blevet enig med mig selv om, at de erfaringer, som jeg kan få i Bruxelles, er unikke. Derfor vil jeg gerne arbejde i et år eller to for belgisk startløn, hvis jeg så lader lønnen spille en større rolle i mit næste job," fortæller Rikke Skovgaard Andersen.

Ekstra sårbar
Lone Rank er projektleder i DJØFs karriere- og kompetencecenter. Hun har hørt historier som Kirstine Rask Lauridsens og Rikke Skovgaard Andersens mange gange og kender til problemstillingerne ved første jobsøgning.

"Det vigtigste råd, jeg kan give til førstegangsjobsøgende, er, at de skal komme til sig selv, før de kommer til andre. Med det mener jeg, at man skal finde ud af, hvad man vil, før man sætter sig ned og søger løs," fortæller Lone Rank. Hun kender til flere skræmmeeksempler på jobsøgende, der sagde ja til en stilling selvom de havde en fornemmelse af, at det ikke var det rigtige.
"Specielt i det første job er man meget sårbar. Hvis man får en dårlig oplevelse kan det godt forfølge en i mange år i form af dårligt selvværd og så er det meget svært at finde gejsten som arbejdssøgende igen," advarer Lone Rank.

At komme til sig selv
Ifølge Lone Rank kan man sagtens arbejde systematisk med at komme til sig selv. En af måderne er at lave et skema over hele sit karriereforløb, fra man begynder som færdiguddannet, til man skal pensioneres. For de flestes vedkommende er der cirka fyrre år at gøre godt med. Skemaet skal, udover selve drømmekarrieren, indeholde planer om børn, partner, efteruddannelse, udenlandsophold og så videre. Når arket så er færdigt, regner man tilbage fra drømmejobbet og finder ud af, hvordan man nemmest kommer derhen.

"Første gang man gør det, kan det være stressende, men det hjælper en med at få retning på sit karriereforløb, og finde ud af hvor man er om henholdsvis fem, ti og tyve år," fortæller Lone Rank. Dog ved hun, at det er de færreste, der er afklarede med, hvad deres drømmejob er. Snarere har man lidt forskellige bud og desuden andre overvejelser om løn, sted og arbejdsform i kombination med privatliv. Hvis man passer på den profil, er det ifølge Lone Rank vigtigt at gøre sig bevidst om, hvornår man i en arbejdssituation stortrives. Her kan man bruge sine gamle holdkammerater til at blive sig sin egen profil bevidst. "Hvis man tænker tilbage på sit hold, var der altid en der var hende/ham departementschefen eller konsulenten. Det kan hjælpe én til at finde ud af ens egne styrker og svagheder," fortæller Lone Rank.

Fakta Artiklen er oprindeligt publiceret i bladet "DJØF studerende"