Fritekstsøgning
Karriereveje ©
Hvis du vil gemme rapporter til en anden gang skal du være logget ind som bruger
Log ind
Uddannelsesvalg
Udlandssemester?
Udlandsophold?
Omlægning af SU?
I forlængelse af statsministerens åbningstale om SU mv. (se den
her
), har Dansk Erhverv sendt nedenstående pressemeddelelse
Sendt: 5. oktober 2010 14:01
Emne: Afskaf cafépengene og beløn studieophold i udlandet
Det skal være slut med SU til hjemmeboende studerende, og studerende, der vælger et studieophold i udlandet, skal belønnes. Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i åbningstalen. Det vækker begejstring i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
Statsministeren har i dag ved Folketingets åbning foreslået at afskaffe café-pengene, give mere i SU til studerende som læser i udlandet samt omfordele midler fra de langsomme til de hurtige studerende. Regeringen vil i november fremlægge et samlet forslag til en SU-reform.
”Dansk Erhverv er positivt stemt over for statsministerens SU-udmeldinger i dag. Det stemmer meget godt overens med de forslag, som vi har udarbejdet, og som samlet set vil kunne give en effekt på de offentlige finanser på 5 mia. kroner,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Emilie Wedell-Wedellsborg.
Fordel SU-milliarderne smartere
Erhvervslivet har brug for, at flere tager en uddannelse og hurtigere end i dag. Virksomhederne efterspørger både mere kvalitet i uddannelsen og kandidater med international erfaring.
”Fra Dansk Erhvervs side ser vi i den grad behovet for en smartere måde at fordele SU-milliarderne på. Det er forstemmende, at vi, på trods af at vi i Danmark har et af verdens mest generøse SU-systemer, ikke får nok ud af pengene,” siger Emilie Wedell-Wedellsborg.
Forud for de kommende forhandlinger har Dansk Erhverv opfordret politikerne til nøje at overveje, hvordan de får mest og bedst for SU-pengene. Afskaffelsen af café-pengene – som beløber sig til cirka 1 milliard kroner – til fordel for mere undervisning er et stort skridt i den rigtige retning.
”Undersøgelser viser, at det ikke er størrelsen af SU’en, der er bestemmende for, hvor mange unge fra forskellige samfundslag der får en videregående uddannelse. Derimod er det primært kvaliteten af grundskole og ungdomsuddannelse, som har betydning. Ikke desto mindre er det et godt initiativ, at regeringen vil oprette en pulje på 150 mio. kr. til de unge, hvor SU er en nødvendighed,” siger Emilie Wedell-Wedellsborg.
Flere studerende på udlandsophold
Alt for få danske studerende tager på studieophold i udlandet. Erhvervslivet kan ikke overleve i den internationale konkurrence uden en arbejdsstyrke med langt bedre interkulturelle kompetencer, end vi kan mønstre i dag.
”Vi har talt og talt om det her i mange år, så nu er der behov for at tage skeen i den anden hånd. Det glæder derfor Dansk Erhverv, at statsministeren i sin åbningstale har foreslået at indføre en ’udlands-SU’, der er højere end den normale SU, og som blandet andet skal motivere de unge til at læse i udlandet,” siger Emilie Wedell-Wedellsborg.
Dansk Erhvervs SU-forslag
Fra Dansk Erhvervs side har i denne uge præsenteret følgende forslag forud for efterårets politiske forhandlinger:
· Det skal ikke være muligt for studerende at tage et ”fjumreår” og stadig få SU.
· Pengene skal i stedet bruges på en bonus svarende til et års SU til de bachelorer, der tager grunduddannelsen på normeret tid.
· Pengene udbetales dog kun, hvis den studerende melder sig til studie på kandidatuddannelsen.
· SU på kandidatuddannelsen skal være lån frem for stipendie.
· For at sikre den sociale profil betales pengene først tilbage, når kandidaten rammer topskatten.
· Forhøjet SU til studerende, der vælger at læse i udlandet eller være i praktik.
· De såkaldte cafépenge (SU til hjemmeboende) afskaffes.
Hvad synes du? Giv din mening til kende i afstemningsboksen til venstre.
Udlandssemester?
Er du til god mad og lynkarriere?
Har du skruet hænderne rigtigt på?
Brug dit talent
OK udfordrer dig - til at udfordre dig selv
Bliv guide og få hele verden som din arbejdsplads
International karriere!
En stålsat karriere
Vil du lave den nye mobil, alle snakker om?
Red dig en karriere

