Statsministeren om folkeskolen mv.

Uddrag af Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning tirsdag den 5. oktober 2010 - Uddraget omhandler Folkeskolen, Videreuddannelse, SU mv. Se hele talen her

...Vi skal skabe vækst ved at blive dygtigere.

Og vi skal starte dér, hvor lærdommens frø bliver sået: I folkeskolen.

Danmark har en god folkeskole, og den er blevet bedre. I dag læser børn lige så godt i tredje klasse, som de før gjorde i fjerde klasse. Og børn i fjerde klasse er lige så gode til matematik og naturfag, som de før var i femte klasse.

Men vi skal stræbe endnu højere. En af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste. Vi skal have tårnhøje ambitioner.

Derfor har regeringen sat syv markante mål for fremtidens folkeskole. Syv mål, som skal sikre, at de elever, der her i sommer er begyndt i skolen, er i top fem i verden, når de går ud af skolen.

Alle børn skal kunne læse ved udgangen af anden klasse.

Det, eleverne nu kan i niende klasse, skal de fremover kunne i ottende klasse. 


Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler.

Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende.

Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane.

Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen.

Og klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.

Og hvordan når vi så de mål?
Regeringen vil præsentere et samlet folkeskoleudspil til november.

Et centralt element bliver at styrke skolestarten. Vi vil give de yngste en skoledag fra 8 til 14. En seks timers skoledag. Seks timer med undervisning, fysisk aktivitet, kreativitet og lektielæsning. En tryg og sammenhængende dag, så børnene får den bedst mulige start på skolegangen.

Den seks timers skoledag skal være fundamentet for en ny og bedre folkeskole. Hvor eleverne får en stærk faglig ballast.

Men en ny og bedre folkeskole er ikke gratis. Det kræver prioritering. Lad mig derfor være helt konkret. Regeringen vil afskaffe SU’en til hjemmeboende unge på ungdomsuddannelser – de såkaldte ”cafépenge”. De penge skal vi i stedet bruge på folkeskolen.

En god skole frem for cafépenge.

Det er afgørende, at det enkelte barn får en god skolegang.
En god skolegang giver de unge grundlag for ikke bare at starte på en erhvervsskole eller på gymnasiet – efter folkeskolen. Men også grundlag for at gennemføre uddannelsen. I dag er realiteten, at stort set alle unge starter på en ungdomsuddannelse. Men realiteten er også, at alt for mange falder fra undervejs. Det skal vi lave om på.

Ligesom forældre har et ansvar for, at deres børn kommer godt igennem folkeskolen, har de også et ansvar for, at de får en ungdomsuddannelse. Det er en del af dét at være forældre.

Det indebærer, at det store flertal af unge og forældre, der selv kan bære det økonomiske ansvar, også gør det.

Men vi må ikke glemme, at der er unge og forældre, der har det svært. Familier i en særlig situation. For dem har SU’en aldrig været lommepenge eller cafépenge, men derimod en nødvendighed. Dem vil regeringen støtte med en pulje på 150 millioner kroner. Dermed giver vi pengene til dem, der virkelig har brug for dem.

Lad mig understrege, at vi ikke afskaffer cafépengene fra den ene dag til den anden. Ændringerne træder først i kraft fra sommeren 2012 og vil ikke berøre de unge, der i dag får SU til en ungdomsuddannelse.

For mange unge indgår praktikpladser som en vigtig del af deres uddannelse. Vi har lavet en bonusordning, hvor vi giver 50.000 kroner til nye praktikpladser – korte som lange. Den ordning vil vi forbedre og fokusere, så vi fremadrettet giver 70.000 kroner til nye lange praktikpladsforløb.

* * *
Mange danske unge tager en videregående uddannelse. Og i sommer slog optaget af nye studerende på de videregående uddannelser alle rekorder. Det er meget positivt og afgørende for den fremtidige vækst.

Men: Danske studerende bruger lang tid på deres uddannelse. For den enkelte kan det være bekvemt at skynde sig langsomt. Men for samfundet er det dyrt. Og det bliver især dyrt i de kommende år, hvor vi får hårdt brug for veluddannet arbejdskraft. 


Hvis de unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, får vi glæde af dem i flere år på arbejdsmarkedet. Det ville give et betydeligt bidrag til Danmarks vækst.
Derfor skal vi bruge SU-midlerne på en smartere måde, nemlig så vi belønner de studerende, der afslutter deres uddannelse hurtigt. Og så skal vi være knap så gavmilde over for dem, som er langsomme.

Samtidig vil vi gøre det endnu mere attraktivt at læse et halvt eller helt år i udlandet.

Det vil indgå i regeringens oplæg til en SU-reform, som vi vil fremlægge til november...