Fritekstsøgning
Karriereveje ©
Hvis du vil gemme rapporter til en anden gang skal du være logget ind som bruger
Log ind
Uddannelsesvalg
Udlandssemester?
Udlandsophold?
Tre ny uddannelser på Medie- og Journalisthøjskolen
Pressemeddelelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kl. 12:02 tirsdag d. 28. december 2010
Grønt lys for tre nye uddannelser til medie- og kommunikationsbranchen
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har i dag fået lov at udbyde en
bacheloruddannelse i kommunikation
, en linje i
fotografisk kommunikation
samt en diplomuddannelse i visuel journalistik
Da Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2008 blev til efter en fusion mellem Danmarks Journalisthøjskole, Den Grafiske Højskole og efter- og videreuddannelsescentret UPDATE, var et af formålene, at synergien mellem de forskellige kompetencer og fagligheder skulle udmønte sig i nye uddannelser.
Derfor er det lige så glædeligt som historisk, at Undervisningsministeriet i dag har givet højskolen grønt lys til at udbyde ikke bare en, men hele tre nye studieretninger.
Professionsbacheloruddannelsen i kommunikation skal udklække kommunikatører med dybt kendskab til både medier og kommunikation. Uddannelsen udbydes fra 2011 i Århus og fra 2012 i København og vil hvert år optage 50 studerende hvert sted. Dimittenderne får journalistens evne til at stille spørgsmål og solid teoretisk viden om kommunikation som baggrund for at analysere og give svar.
Fotografisk kommunikation er en helt ny linje, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fået lov at udbyde i København under uddannelsen professionsbachelor i
visuel kommunikation
. Undervisningsministeriet har netop givet grønt lys til at skolen fortsat må udbyde de tre linjer kreativ kommunikation, grafisk design og interaktivt design – som er blevet udbudt som forsøgsordning – og at de samles under navnet professionsbachelor i visuel kommunikation sammen med fotografisk kommunikation.
Fotografisk kommunikation adskiller sig fra fotojournalistuddannelsen i Århus ved at have udgangspunkt i visuel og grafisk kommunikation frem for et journalistisk fokus. Højskolen må optage 30 studerende per år på linjen fra efteråret 2011.
Diplomuddannelsen i visuel journalistik er en nyskabende diplomuddannelse for både journalister og kommunikatører, som kombinerer den nyeste viden om journalistik og visuel formidling. Udgangspunktet er, at vi lever i en kultur, der bliver stadigt mere visuel, og at det i høj grad sætter sig igennem i den måde, medieforbrugerne opfatter og forbruger på. Diplomuddannelsen skal give kursisterne viden om visuelle udtryksformer og samspillet mellem dem. Og ikke mindst en udvidet bevidsthed om, hvornår og hvorfor, man bør bruge dem. Den bliver udbudt i både København og Århus.
Direktør for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, betegner dagens udmelding fra ministeriet som en milepæl i den fælles historie for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. - Med de tre nye uddannelser har vi ni professionsbachelor-retninger og fem diplomuddannelser. Det underbygger vores strategi om at være medie- og kommunikationsområdets uddannelsesmæssige kraftcenter, som forsyner samfundets mest vitale brancher med dimittender, der fra første dag i jobbet kan deres kram, siger han.
Kontaktinformation:
Generelt om de nye uddannelser og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles uddannelsesstrategi: Direktør Jens Otto Kjær Hansen på 2014 1266.
Professionsbacheloruddannelsen i kommunikation
: Rektor ved Journalisthøjskolen, Anne-Marie Dohm, på 5150 2990.
Professionsbacheloruddannelsen i visuel kommunikation (nyt DMJX-navn for Grafisk Kommunikation), herunder den nye retning i fotografisk kommunikation: Rektor ved Mediehøjskolen, Anne-Marie Wivel, på 4144 5817.
Diplomuddannelsen i visuel journalistik: Fagmedarbejder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, UPDATE, Torben Nielsen, på 2172 5233.
Udlandssemester?
Brug dit talent
Har du skruet hænderne rigtigt på?
International karriere!
Vi har et bedre job til dig...
Hele verden som din arbejdsplads
Vil du lave den nye mobil, alle snakker om?
Learning seriously affects your brain
Step Into a World of Opportunities

