Fritekstsøgning
Karriereveje ©
Hvis du vil gemme rapporter til en anden gang skal du være logget ind som bruger
Log ind
Udlandssemester?
Uddannelsesvalg
Udlandsophold?
Tvungent udlandsophold?
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen slår til lyd for, at der skal være tvungent udlandsophold på de videregående uddannelser, hvor det er relevant. Vi bringer hendes indlæg/blog fra JyllandsPosten her - og du kan give dit synspunkt i afstemningen i menuen til venstre.
Dato: d. 11.07.10, 18:55
Af: Charlotte Sahl-Madsen, Forskningsminister
Det er glædeligt, at så mange tager del i debatten om udlandsophold her på jp.dk. Og godt for Danmarks fremtid, at opfattelsen - at internationale studieophold kan øge den globale forståelse - vinder frem.
Som det er i dag, skal de studerende aktivt tilvælge et studieophold i udlandet. Det mener jeg ikke er tilstrækkeligt. Jeg vil gerne “vende det om”, således udgangspunktet er, at på relevante uddannelser, læser de studerende et semester i udlandet. Taler man med studerende, der har studeret i udlandet, er det tydeligt, at et sådant ophold fremmer både den enkeltes personlige og faglige udvikling. Dét er da værd at befordre.
Global forståelse vil i stigende grad blive efterspurgt, og er derfor afgørende at få indarbejdet i uddannelserne, hvis vi skal klare os i fremtiden. Og for at fremme den nødvendige vækst. Det gælder ikke kun på sprog- og kulturstudier - men på hovedparten af universitetsuddannelserne i Danmark.
“Tvang” er ikke et ord, jeg som konservativ holder af. Jeg går i den grad ind for det enkelte menneskes frihed. Men jeg har også en ambition om at bidrage til væksten i Danmark - også på lang sigt. Derfor mener jeg, vi skal ændre udgangspunktet og indarbejde et semester i udlandet i studieplanerne for de uddannelser, hvor det er relevant. Så ved de studerende, når de starter, at det er en del af uddannelsen, men det siger sig selv, at vi ikke har planer om at iværksætte større folkedeportationer.
Hvis nogen har en god grund til ikke at tage afsted - f.eks. hvis de er nybagte eller enlige forældre, hvis der er sygdom i familien e.l. - så skal der naturligvis kunne udvises fleksibilitet og tages højde herfor. Dette fremgik også af mit interview med Jyllands Posten.
Studerende har i dagens debat påpeget, at de oplever betydelig administrative barrierer ifm at søge om ophold på et internationalt universitet. Det vil jeg gerne være med til at undersøge nærmere. For det er vigtigt, de unge kommer af sted. Som minister vil jeg gerne bidrage til at fjerne forhindringerne herfor.
Med venlig hilsen
Charlotte Sahl-Madsen
Se forskningsministerens blog med kommentarer her
Stem i boksen "Udlandsophold" til venstre
Udlandssemester?
En stålsat karriere
Bliv guide og få hele verden som din arbejdsplads
OK udfordrer dig - til at udfordre dig selv
Brug dit talent
Har du skruet hænderne rigtigt på?
International karriere!
Vi har et bedre job til dig...
Karriere der kører i vegetabilsk olie
Hele verden som din arbejdsplads
Vil du lave den nye mobil, alle snakker om?

