Uddannelsesvalg i krisetider

Bør krisen ændre dit valg af uddannelse?

Af Lars Lützhøft, cand.merc., MBA, online-redaktør

Antal jobannoncer på nettet 2007-2008 (index)

Kilde: Job-barometer, Jobindex Danske Bank

NB: Denne artikel rummer ikke den endelige sandhed om job- og uddannelsesvalg i krisetider. Diskutér artiklen med din vejleder og evt. dine forældre, før du overvejer at ændre dit nuværende valg af (videre-) uddannelse.

Danmark har indtil nu haft en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i verden. Der har især været reel mangel på unge mennesker som dig. Det er der fortsat. Nye tal fra Dansk Jobindex viser dog, at det ser knapt så lyst ud i den nærmeste fremtid. Økonomerne taler om om en fordobling eller tredobling af arbejdsløsheden over det næste års tid.

Hvad betyder krisen for dit valg af uddannelse? Det er korte svar er: Ikke meget. Den længere forklaring kommer her:

Figur 1. Uddannelses- og jobvalg. 3 vigtige faktorer.

Kilde: YouFuture Guide. Download her. Vejleder: Bestil gratis klassesæt her

På IA Fremtidsportalen mener vi fortsat at Evner + Ønsker og Interesser trods krisetider er de to vigtigste faktorer for valg af uddannelse. Men netop i krisetider er det naturligt at kigge ekstra på de "Praktiske muligheder" - dvs. muligheder for at få job efter endt uddannelse. Det handler denne artikel om.

Når vi siger, at krisen ikke bør betyde alverden for dit valg af uddannelse, så er det fordi, vi tror og håber at udviklingen er vendt igen, når du om 2, 3 eller flere år er færdig med din uddannelse. Som du kan se af tallene i starten af artiklen, går det nogenlunde samme vej nedad med job-annoncer i alle brancher. Derfor forventer vi også, at alle brancher går samme vej op, når udviklingen vender igen. Når det er sagt, har vi følgende "undtagelser":

Finanssektoren: Både her hjemme og globalt vil finanssektoren (banker, investeringsselskaber mv.) muligvis rumme færre ansatte end før krisen. Dels fordi der allerede er blevet færre og slankere banker. Dels har mange af de "kreative" finans-produkter, udviklet i de senere år, været så uigennemskuelige og risikable, at de har været med til at skabe Finanskrisen. Derfor bliver der nok færre og simplere finansprodukter i en rum tid fremover. Færre produkter at udvikle, sælge og administrere kræver relativt færre medarbejdere i Finanssektoren. Hvis du har andre favorituddannelser end de, der sigter mod Finanssektoren, skulle du måske overveje dit valg.

IT-sektoren: Der er næppe tvivl om at IT-sektoren er kommet for at blive og fortsat vil vokse. Mulighederne for anvendelse af IT er nemlig langt fra udtømt. Der skal bruges (og produceres) masser af IT i de nye voksende stor-økonomier, primært Kina og Indien. Der udvikles også hele tiden nye services og nye typer underholdning, fx over Internettet, og man finder hele tiden nye anvendelser for IT i husholdningsapparater, sygdomsbehandling og mange andre områder. Programmør, systemudvikler eller andre IT-tekniske fag er næppe dårlige uddannelsesvalg, hvis du har evnerne og lysten.

Service-erhverv: Der vil altid være brug for service-medarbejdere i et land, hvor der findes forbrugere og virksomheder. Tjenere på cafeer og medarbejdere i tøjbutikker bliver ikke erstattet af robotter foreløbigt. Det er dog ikke sikkert at servicesektoren generelt vil vokse så meget som fx IT-sektoren. Det skyldes netop IT-sektoren, der medvirker til at effektivisere service på mange områder, fx ved nethandel. Service-erhverv, der vil stige er dog temmelig sikkert syge- og pleje-området. På dette område er der allerede en udtalt mangel. Det skyldes ganske simpelt at aldersfordelingen i vores del af verden går mod flere (mere behandlingskrævende) ældre og færre unge (og forhåbentlig raske) som dig.

Service-underholdning: Underholdnings-service er også kommet for at blive. Her taler vi om fx computerspil, film, musik. Underholdningsbranchen gennemgår dog også en kraftig slankekur i disse år, også på grund af IT-udviklingen og der er mange om buddet til jobbene i denne ombejlede branche! Vælger du en underholdningsorienteret uddannelse, vil du dog ofte kunne bruge den indenfor andre områder, fx formidling af kundskab, foredrag, ledelse mv. - Vores allesammens "Guldlrik" Wilbek har blandt andet en dramatik-uddannelse på sit CV...

Håndværk: Især bygningshåndværkere, tømrere, snedkere, murere og malere har altid været en del af en konjukturfølsom branche. Det også den branche, hvor antallet af jobannoncer er faldet mest. Det langsigtede behov for byggeri og andre former for håndværk forsvinder dog næppe. Og det det meste kan - ligesom megen service - ikke flyttes til udlandet som fx industriel produktion. Oven i købet vil regeringen fremskynde en række anlægsarbejder - grundet krisen. Du skal dog være opmærksom på, at fx bygningshåndværkere er knapt så afhængige af at kunne dansk sprog, som fx service-medarbejdere. Så konkurrencen, især fra de mange nye EU-lande er kraftig, også i Danmark.

Industriel produktion: Bliver al dansk industriproduktion lagt ud til Kina, Indien og Polen? Nej, langt fra alt. Tendensen er, at danske industrivirksomheders produktudvikling ofte beholdes i Danmark. Et væsentligt bidrag hertil er ofte en vis mængde fysisk produktion (som jo så kan leveres til nærmarkederne). Mange af vores ofte internationale produktionsvirksomheder har skabt flere leder- IT- og ingeniørjobs i Danmark end de har nedlagt produktionsjobs i Danmark. (Men de har rigtigt nok skabt rigtig mange produktionsjobs i udlandet, hvilket har været nødvendigt for at overleve og vokse i en globaliseret verden). De smalle unge årgange, vi har de næste 10-15 år betyder formodentlig, at der stadig vil være gode chancer for at blive optaget som fx produktionselev og handelselev - og få et job, når krisen forhåbentlig er ovre!

Se også denne artikel: Drømmestudiet fravælges i krisetider

Er du elev eller studerende og har krisen påvirket dine tanker om valg af uddannelse? Giv din mening til kende i stemmeboksen til venstre i menuen.

Er du vejleder og har en kommentar til denne artikel? Så send en e-mail til ia@brandpoint.dk Kommentarer vil så vidt muligt blive publiceret i forbindelse med denne artikel.