Fritekstsøgning
Karriereveje ©
Hvis du vil gemme rapporter til en anden gang skal du være logget ind som bruger
Log ind
Uddannelsesvalg
Udlandssemester?
Udlandsophold?
Verdens bedste job
Kilde: MetroXpress, Published 2008-02-07 10:10
MetroXpress/Din Fremtid har sat tre lærerstuderende i stævne – tre aspiranter, der brænder for deres fag og ikke kan genkende mediernes billede af nedslidte folkeskoler, der får nye lærere til at brænde sammen.
Af Nadia Louise Kristensen,Story2com
»Det gør vel ikke noget?«
Gerd Michaelsen står med en dåseøl i hånden og gør tegn til at åbne den. Det er en velfortjent øl. Han har netop afleveret sit bachelorprojekt og har brugt natten på at få de sidste ting på plads. Og han er ikke den eneste, der har noget at fejre. Et par håndfulde glade og trætte studerende har fun det vej til kantinen på Frederiksberg Seminarium, hvor Din Fremtid møder de tre kommende folkeskolelærere. Gerd har nok ekstra meget grund til at fejre – han har nemlig opgivet et vellønnet og sikkert job hos SAS til fordel for at følge sin drøm om at blive lærer.
»Hos SAS fandt jeg ud af, at jeg ikke blev lykkelig af at have en god løn og en flot uniform. Jeg var ikke glad. Jeg ville gerne lave noget, hvor jeg kunne bestemme en masse selv og lave nogle spændende ting – og det tænkte jeg, at jeg kunne i folkeskolen – her kan jeg være en central faktor i nogle unge menneskers liv,« forklarer Gerd.
Maria Fich Dueholm og Rasmus Rex Iversen nikker ivrigt.
»Det er et meget meningsfyldt arbejde. For mig handler det om at gøre en forskel i børnenes liv – både fagligt og socialt. Personligt synes jeg også, det er fedt at undervise. Jeg gør noget, jeg selv kan lide, og så gør jeg en forskel for andre,« siger Rasmus.
Mening slår løn
At lønnen ikke er god, har ikke haft afgørende betyd ning for Rasmus eller Maria.
»Det er det med at få nogle udfordringer, der er vigtigt – lønnen er lige meget. Men man skal selvfølgelig vide, at det er vilkårene, når man går ind i faget,« siger Maria.
Gerd nåede med 10 år hos SAS at vænne sig til en god løn.
»Lønnen var en bitter pille at sluge. Jeg gik nok og var utilfreds med mit job en fem-seks år. Og det var pri mært pengene, der gjorde, at jeg ikke sprang ud i at gøre noget andet,« fortæller Gerd.
Gennem de senere år er tilslutningen til læreruddan nelsen dalet. Sidste år var det kun Frederiksberg Seminarium, der havde flere ansøgere, end det kunne optage. Når man spørger studerende og rektorerne, så er det pri mært det offentlige billede af folkeskolen, der får skylden.
»Sagen er også den, at alle har en erfaring med lærere – så når man siger lærer – så har de fleste mindst én negativ historie. Og jo – det er hårdt at være lærer – men medierne har også fokuseret enormt meget på de negative sider. De fleste er faktisk rigtig stolte af at være lærere,« siger Maria.
Både Gerd, Rasmus og Maria er i gang med den sidste del af deres studium. Gerd og Rasmus bliver færdige til sommer og Maria til næste vin ter. Det betyder også, at de allerede har fået en smags prø ve på det at undervise, og de kan ikke genkende billedet af nedslidte folkeskoler, uvorne unger og besværlige forældre.
»Jeg har allerede arbejdet i forskellige områder, og min erfaring er, at problemerne er meget lokale. Jeg har væ ret på en enkelt skole, hvor forældrene nærmest ikke ville samarbejde. Men 80 pro cent af de steder, jeg har været, bakker forældrene op om det arbejde, man laver,« forklarer Maria.
Rasmus er enig:
»Jeg tror, medierne har tegnet et skræmmebillede, fordi det er de negative historier, der er interessante at fortælle, men de negative historier er ikke generelle. I de prak tikker, jeg har været i, er jeg altid blevet mødt med respekt,« siger Rasmus.
Stolte af valget
Både Gerd, Rasmus og Maria er stolte af deres valg om at gå ind i den udskældte folkeskol, og de får oftest positive tilbagemeldinger. »Jeg har mødt stor respekt fra mine tidligere kollegaer for, at jeg har valgt et job, der giver en masse mening og ikke så mange penge,« forklarer Gerd.
»Jeg hører aldrig, at det er forbundet med lav status at være lærer. Folk siger mere noget i retning af: Orker du det? Det er jo vildt hårdt,« siger Maria, og Gerd tilføjer: »De fleste kan godt se, at det at arbejde med børn er et dejligt arbejde – men det er mere de vilkår, vi bliver til budt, der er problemet. Hvis man siger ja til at være skolelærer, siger man jo også nej til en god løn.«
Men de er alle tre enige om, at alt det, de får igen, er mere værd end de tabte kroner i løn.
»Jeg synes, det er verdens bedste job,« siger Maria.
Fakta:
Færre vil være lærer
• Gennem de seneste fem år er antallet, der søger ind på lærer -seminarierne, faldet.
• I 2007 søgte 3.075 ind på lærerseminarierne som førsteprioritet. Det var 383 færre end året før – det svarer til et fald på 11 procent.
• I 2007 var Frederiksberg det eneste seminar, der havde flere ansøgere, end det havde plads til.
• En nyuddannet lærer får mellem 22.000 og 23.000 kroner om måneden, alt efter hvor i landet det er.
Udlandssemester?
Vil du lave den nye mobil, alle snakker om?
En stålsat karriere
Red dig en karriere
Step Into a World of Opportunities
Fremtiden på skinner
Hele verden som din arbejdsplads
Vild med tal?
Bidrag til en bedre verden
Vil du arbejde med ideer? Er du fuld af energi?

